Choose your language:
Dansk
Čeština
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Nederlands
Polski
Choose a language Choose a language
I Green-Zones Appen kan du finde den aktuelle status på, om kørsel med dit køretøj er tilladt: tilladt kørsel (grøn), kørselsforbud (rød) eller forvarsel (orange).
I Green-Zones Appen kan du finde den aktuelle status på, om dit køretøj må køre i den ønskede miljøzone: tilladt kørsel (grøn), kørselsforbud (rød) eller forvarsel forud for et kørselsforbud (orange).

ZPA-luftbeskyttelseszone i Arve-dal

Den 09.05.2017 underskrev præfekten for departementet Haute-Savoie (Annecy) en bekendtgørelse, som indeholdt en indførsel af Crit’Air-miljømærkaten i Arve-dalen. Bekendtgørelsen blev offentliggjort og trådte samtidigt i kraft den 01.01.2018.
Disse regler har især indvirkning på lastbiltrafikken (>7,5 t) i de franske Alper, mellem Genève, Chamonix og Italien. Det er nemlig lastbiltrafikken, der er årsag til de fleste skadelige stoffer i luften i den følsomme Arve-floddal.

I forordning n°DDT 2017-1030 af 09.05.2017 er det vedtaget, at miljøzonen gælder fra den 01.09.2017, og at der kan indføres kørselsforbud for udvalgte EURO-kategorier. Fra og med 01.01.2018 kontrolleres disse kørselsforbud ved hjælp af Crit’Air-miljømærkaten. Det er præfekten, der egenhændigt kan aktivere denne midlertidige luftzone (ZPA), hvis mængden af skadelige stoffer i luften gør det nødvendigt.

Kørselsforbud afhængigt af luftforureningen
Kørselsforbuddet rammer kun lastbiler over 7,5 t, der ikke har en Crit’Air-miljømærkat eller som ikke kan få den nødvendige miljømærkat. Disse lastbiler må altså ikke længere køre i zonen i tilfælde af længerevarende luftforurening. Kørselsforbud vil i alle tilfælde ramme køretøjer med Crit’Air-miljømærkat 5. De lastbiler, der er undtaget for kørselsforbuddet, kan ses på side 4-7 i forordningen om luftbeskyttelseszonen, som kan læses her på fransk. Personbiltrafikken er ifølge myndighederne i første omgang ikke underlagt reglerne.

Grænserne for ZPA-miljøzone Arve-dal

Arve-dalen med floden Arve

De nye tiltag vil berøre de 41 byer og kommuner, der medvirker i Arve-dalens luftbeskyttelsesplan fra 2012, og som befinder sig langs Arves ca. 80 km lange floddal mellem kommunerne Contamine-sur-Arve ved motorvejskryds A40/A410 og stedet for Arves udspring før den lille by Argentière (i kommunen Le Tour).
Det vil sige, at vejtrafikken mellem motorvejskryds A40/A410 på motorvej A40 til Le Fayet, N205 til afgreningen mod Mont Blanc-tunnellen samt N1506 mod Chamonix og Argentière vil blive indskrænket som følge af miljøzonen.

Motorvej A40 fra Geneve er desuden hovedruten til Mont Blanc-tunnellen, hvorfra trafikken føres videre over Le Fayet og hovedrute N205 til Turin og Milano i Italien.
I denne sammenhæng har det en ekstra betydning, at den franske miljøminister Ségolène Royal samtidigt har påbegyndt en dialog med den italienske regering med dét mål, at hele hovedrute N205 – altså også videre efter Arve mod Les Pelerin og Mont Blanc-tunnellen – udnævnes til luftbeskyttelseszone. I dette tilfælde vil den samlede trafik til og fra Italien blive påvirket. Dermed vil det ikke være muligt at køre ad andre veje uden om miljøzonen.
En liste over de kommuner, der under alle omstændigheder er påvirkede, finder du her.

Motorvejen A40, der går langs Arves dal, er en af de mest befarede vejstrækninger mellem Nordeuropa og Italien. Denne motorvej fører mod Mont Blanc-tunnellen, som dagligt benyttes af ca. 5.000 lastbiler. Arve-dalens geografiske forhold, dybt mellem høje bjergtinder, gør, at finstøv ikke kan komme væk ved vindstille vejrforhold, og derfor belaster luften i meget lang tid.

Oversigt i tabelform over miljøzonen

Miljøzonens navn:
Miljøzone Arve-dal ZPA - Frankrig
Miljøzonen er indført den:
01.09.2017
Miljøzonens type:
Luftbeskyttelseszone afhængig af vejret, og som træder i kraft på befaling fra præfekten i tilfælde af kraftig luftforurening (> 80 µg/m³ finstøv) efter et forvarsel (ved > 50 µg/m³ finstøv).
Bødestraf:
68-375 €
Område/grænser for miljøzonen:
ZPA-miljøzonen Arve-dal dækker over 41 byer og kommuner langs Arve-flodens ca. 80 km lange forløb mellem kommunen Contamine-sur-Arve ved motorvejskrydset A40/A410 samt Arves udspring og Vallorcine. De vejstrækninger, der er berørt, er motorvej A40 mellem motorvejskryds A40/A410 og La Fayet, landevejen N205 til afkørselen mod Mont Blanc-tunnelen samt D1506 mod Chamonix og Vallorcine.
Her kan du bestille en fransk Crit'Air-miljømærkat til ZCR-miljøzoner i Frankrig

 

 

.