Dansk
Čeština
Deutsch
English
Español
Français
Italiano
Nederlands
Polski
Choose a language Choose a language

Green-Zones-appen til turister og privatrejsende i personbil eller på motorcykel

Green-Zones-appens funktioner udgøres af tre forskellige typer data. Det drejer sig om kortdata over miljøzoner, oplysninger om miljøzonernes regler samt den deraf følgende kørselsstatus for det køretøj, som brugeren har udpeget.

Appens fås både i form af den gratis Green-Zones-app (beskrivelse og download følger) og i form af Green-Zones Fleet-appen til busser og lastbiler (beskrivelse her, bestilling her).

Green-Zones-app - Miljøzonekortene

Europas miljøzoner, og deres udstrækning og grænser, vises med højtopløselige og zoombare kort i geodatakortsystemet i Green-Zones-appen. Dette giver en detaljeret visning af enhver miljøzones omrids og areal - helt ned til vejkrydsniveau. Overlappende miljøzoner visses i forskellige farvenuancer.
Kort over miljøzonerne i Grækenland, Portugal, Ungarn og Norge kan først ses fra den 15.10.2019 (Italien 2020).

Fordi hver miljøzone eller dieselforbudszone ofte har andre regler end andre sammenlignelige zoner i det samme land, giver Green-Zones-appen en detaljeret visning over alle undtagelser samt forskelle fra andre zoner.

Alle informationer om zonen vedrører kun personbiler. Informationer vedrørende autocampere og veteranbiler kan dog tilkøbes i et mini-abonnement. Detaljer og zonekort vedrørende busser, varevogne og lastbiler kan kun ses i Green-Zones Fleet-appen.

Adressesøgning og GPS-tracking på Green-Zones-kortene er også mulig i form af køb-i-appen til 2,99 euro. En GPS-tracking af enhedens placering er mulig både i og uden for miljøzonen.

Alle miljøzoner vises på en liste opdelt efter land og område/by. Hvis der er destinationer, brugeren ofte kører til, som befinder sig i en miljøzone, kan disse zoner vælges som favoritter.

Green-Zones-appen - Miljøzonereglerne

Green-Zone-appens fundament udgøres af de samlede data over alle regler og undtagelser i europæiske miljøzoner. De detaljerede regler er dog kun tilgængelige til brug med personbil, motorcykel, knallert, cykel, som fodgænger eller ved brug af et transportmiddel uden motor.
Ændringer af regler og undtagelser samt visning af kommende kørselsforbud for personbiler kan købes i appen til 1,99 euro.
For busser, varevogne og lastbiler
er alle slags detaljer om regler og undtagelser kun tilgængelige i Green-Zones Fleet-appen.

Udover miljøzonens regler vises også yderligere informationer såsom miljøzonens navn (bynavn, metropolnavn, departementnavn), en geografisk beskrivelse af zonens areal, dato for zonens indførsel og informationer om, hvorvidt miljøzonen er midlertidig, afhængig af vejret eller permanent gældende.

Desuden medfølger en liste over de allerede besluttede skærpelser af miljøzonens regler, størrelsen på bødestraffen ved brud på miljøzonens regler samt en beskrivelse af kontaktmuligheder vedrørende dispensation fra miljøzonereglerne.

Udover særlige undtagelser for reglerne i en miljøzone er der for det meste også mere generelle undtagelser og særregler gældende for specielle køretøjstyper og køretøjsegenskaber (såsom handicapkøretøjer, kraner, cirkusvogne, veteranbiler, etc.), og disse vises i Green-Zones-appen (gælder dog ikke for busser, varevogne og lastbiler).

I flere lande er det en fast del af miljøzonereglerne, at et køretøj skal have en miljømærkat eller skal registreres til kørsel i de respektive miljøzoner. Køb af en miljømærkat eller registrering til alle typer køretøjer kan ske via Green-Zones-appen eller her på nettet.

Download Green-Zones-app til iOS
Download Green-Zones-app til Android

Green-Zones-app - Kørselsstatus og beskeder

Kombinationen af reglerne og de dertil hørende kort over de enkelte miljøzoner giver en visualiseret status for den aktuelle, tilladte kørsel. Desuden kombineres disse informationer med de op til 20 forskellige egenskaber, som køretøjerne kan have.

På et Europakort med visning af alle miljøzoner kan brugeren i realtid se status på den tilladte kørsel i en udvalgt miljøzone. Zonerne vises på et kort med differentierede farver, der afspejler tilladt kørsel (grøn), kørselsforbud (rød) og kommende kørselsforbud (orange).
Desuden er der en kalenderfunktion for de næste 365 dage, der viser nationale og lokale kørselsforbud, som grunder i lovbestemte undtagelser eller indskærpelser.

Som udgangspunkt viser appen kørselsforbud, der skyldes vejrforhold, i realtid, hvis det drejer sig om kørselsforbud, der gælder for samme dag. Senest kl. 21.00 vises forvarsler for den kommende dag i kalenderfunktionen.

De kørselsbegrænsninger, der grunder i vejrforhold, skyldes niveauerne af skadelige stoffer i de respektive miljøzoner i Europa. I mange lande offentliggøres disse niveaumålinger af lokale luftmåleinstitutter eller via et net af målestationer, og de deraf følgende oplysninger danner grundlaget for, om der indføres midlertidigt kørselsforbud i den enkelte miljøzone.
Bemærk: Blå zoner, dvs. dieselforbudszoner, kan først ses i appen fra 28.05.2019!

Alle de ovennævnte funktioner er kun tilgængelige for personbiler, lette køretøjer og ikke-motoriserede køretøjer. Til busser, varevogne og lastbiler, der alle udsættes for særlige risici i miljøzonerne, kan en visualisering af den tilladte kørsel kun ses i Green-Zones’ Fleet-App. Her kan du downloade en pdf-brochure.

En særlig funktion i Green-Zones-appen er visningen af de skadelige stoffer i luften, hvilket vil sige kvælstofoxid (NOx), finstøv (PM10), ozon (O3) og kulstofdioxid (CO2). I mange af Europas miljøzoner er niveauerne af PM10, NOx og ozon afgørende for, om køretøjer forbydes kørsel i en miljøzone på grund af den dårlige luftkvalitet, som vejrforholdene medfører.

Green-Zones viser statusserne grøn (god luftkvalitet), orange (kritisk luftkvalitet) og rød (dårlig luftkvalitet).

Green-Zones viser det aktuelle kulstofdioxidniveau i atmosfæren for at dokumentere klimaforandringernes udvikling. Værdier på over 410 ppm, hvor status ændres fra orange til rød, har dog ingen indflydelse på kørselsforbud i europæiske miljøzoner.
De aktuelle niveauer af skadelige stoffer i luften i de forskellige zoner vises gratis til alle brugere.

Green-Zones-app - Indstillinger, bestillinger og download

Brugere af Green-Zones-appen kan oprette op til tre forskellige køretøjer eller transportmidler i appen (udover de forhåndenværende køretøjseksempler). Eksempler i form af køretøjstyperne personbil, bus og lastbil viser, hvordan appen fungerer, hvis brugeren aktivt tilvælger dette.

Det første eget køretøj kan brugeren oprette gratis. Hvis man vil oprette flere køretøjer eller transportmidler, kan det ske via køb-i-appen til 1,99 euro.
Man kan oprette køretøjstyperne personbil, alle typer lette køretøjer (f.eks. motorcykel, knallert, etc.), samt andre ikke-motoriserede transportmidler såsom f.eks. cykel, skateboard, hest, etc., og naturligvis også fodgængere.
Egne busser, lastbiler eller varevogne kan kun oprettes i Green-Zones’ Fleet-app.
Hvis man opretter en fodgænger i Green-Zones-appen, kan man også bruge appen som luftkvalitetsapp i Europas miljøzoner. 

Som del af de første, hurtige indstillinger af Green-Zones-appen spørger appen til det pågældende køretøjs vigtigste egenskaber.
Det drejer sig især om køretøjets allerede forhåndenværende miljømærkater eller kørselsregistreringer til de forskellige lande i Europa. Hvis man ikke har nogen af disse, eller kun har nogle af dem, kan man købe de manglende i Green-Zones-shoppen.

Green-Zones-appens version 2.0 kan fås på 9 sprog fra og med januar 2019.
Sprogene tysk, engelsk, fransk, spansk, polsk, dansk, hollandsk, italiensk og tjekkisk indstilles automatisk på baggrund af brugerens styresystem.
Green-Zones-appen kan downloades gratis til Android i Play Store og til iOS i App Store.

Realtidsinformationer og push-meddelelser om kørselsforbud for busser og lastbiler

Til professionelle brugere med køretøjsflåder, der alle er udsat for væsentligt større risici som følge af kørselsforbud og zonespærringer, har vi udviklet Green-Zone Fleet-app, der altid er opdateret med dagfriske data. Green-Zones Fleet-app bruges af busselskaber og transportvirksomheder samt andre firmaer med køretøjsflåder.

Chauffører og deres disponenter kan dermed på deres smartphones og tablets se den tilladte kørsel i realtid for hvert køretøj i flåden og for hver miljøzone i Europa. Desuden bliver de informeret via push-meddelelser over miljøzonespærringer som følge af vejrforholdene. Uddybende informationer om Green-Zones Fleet-app med dens tre forskellige pakkeløsninger samt priser kan du finde på vores fleet-sider. I vores info-flyer til flåder kan du se et hurtigt overblik.

Download Green-Zones-app til Android
Download Green-Zones-app til iOS